I morgen går det løs: Billetsalget til årets Nordjysk Madfestival åbner officielt, og der er god grund til at være klar ved tasterne. Festivalen, som i år afholdes for 8. gang, byder igen på et sprudlende program med madoplevelser i alle afskygninger – fra fællesspisning i Jomfru Ane Gade til eksklusiv middag i Aalborg Zoo og private dining ved Limfjordens bred.
Festivalen finder sted fra den 21. til 31. august 2025 og er kendt for at samle nordjyske madentusiaster, topkokke, iværksættere og nysgerrige gæster i alle aldre. Programmet rummer både gratis events og eksklusive spiseoplevelser.
Et udpluk fra programmet:
- Åbningsfest i Kedelhallen i Nordkraft – gratis adgang
- Private Dining med Tabu Catering – inkl. overnatning
- Lakridsfestival på Stjernepladsen
- All Star Middage hos Applaus og Nam
- Middag i Aalborg Zoo – en gastronomisk safari
- Fællesspisning i Jomfru Ane Gade med helstegt pattegris
”Vi er enormt stolte over det alsidige program, vi kan præsentere i år. Det afspejler både nordjysk kvalitet, kreativitet og kærlighed til mad,” siger Sarah Kruse, Stifter og direktør hos Nordjysk Madfestival.
Billetterne åbner onsdag den 4. juni kl. 10.00 👉 https://www.nordjyskmadfestival.dk/program
Festivalen forventer stor interesse, og flere events har tidligere været udsolgt på få dage.
Kilde: Nordjysk Madfestival