Aalborg Kommune står over for en særlig udfordring, når det gælder beskyttelsen af grundvandet. Hvor det i mange af landets øvrige kommuner primært er pesticider, der udgør den største trussel mod rent drikkevand, er det i Aalborg i højere grad nitrat, der presser sig på. Kommunen advarer nu om, at den nationale indsats i de boringsnære beskyttelsesområder ikke er nok til at sikre fremtidens vandkvalitet.
Miljøminister Magnus Heunicke har i marts i år klaget over 25 kommuner til Ankestyrelsen for manglende fremdrift i arbejdet med at beskytte grundvandet. Aalborg er én af dem. Men ifølge Anna Aaen (Ø), rådmand for Klima og Miljø og bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, kræver Aalborg en mere målrettet indsats:
“Vi er helt enige med ministeren i, at grundvandet skal beskyttes forebyggende. Men i Aalborg har vi en anden geologisk virkelighed. Vi mangler det beskyttende lerlag i undergrunden, og derfor er vores drikkevand særligt sårbart over for nitrat. Det kræver flere værktøjer og færre benspænd,” siger hun.
Undergrunden uden skjold
Den kalk- og sandholdige undergrund i Aalborg Kommune gør det lettere for både pesticider og nitrat at trænge ned i grundvandet. Men hvor pesticider ofte fylder mest i debatten, er det nitrat, der i stigende grad udgør en risiko i Aalborg.
Kommunen har allerede måttet lukke flere drikkevandsboringer eller fortynde vandet fra dem for at overholde grænseværdierne for nitrat. I løbet af få år forventes det, at det bliver nødvendigt at rense vandet – noget, man hidtil har undgået i Danmark.
Én aftale – dobbelt effekt
I Aalborg har man valgt en helhedsorienteret tilgang. Indsatsen mod nitrat og pesticider samles i én og samme aftale, når kommunen og vandforsyningerne indgår samarbejder med lodsejere om at omlægge arealanvendelsen.
“Det giver både mening og respekt for lodsejerne, at de kun skal forhandle én gang. Og vi undgår, at borgerne ender med at betale for dobbelt arbejde. Det er effektiv grundvandsbeskyttelse,” siger Anna Aaen.
Et samarbejde med rødder i jorden
Beskyttelsen af grundvandet i Aalborg bygger på et tæt samarbejde mellem vandværkerne. I foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg arbejder forsyningerne på tværs af kommunegrænser for at sikre fremtidens drikkevand.
Formand Daniel Borup (V) forklarer:
“Vi har i mange år lavet frivillige aftaler med lodsejere om at ændre arealanvendelsen omkring vores boringer. Vores mål er at etablere grundvandsparker, hvor forureningsrisikoen er minimal.”
Flere områder, større ansvar
Hvor en gennemsnitskommune har omkring 56 boringsnære beskyttelsesområder, har Aalborg hele 148. Arbejdet er langt fremme i områderne omkring Hals og Aalborg, mens områderne ved Sejlflod og Nibe er undervejs.
Kommunen opfordrer nu staten til at anerkende, at løsningen ikke kan være ens overalt i landet.
“Vi tager vores ansvar seriøst, men vi har brug for fleksibilitet og støtte til at løfte opgaven dér, hvor problemerne er størst. I Aalborg er det nitrat, vi skal beskytte imod – og det kræver, at vi tænker ud over de boringsnære områder,” siger Anna Aaen.
Fakta: Nitrat og pesticider i grundvandet
- Nitrat stammer primært fra gødning i landbruget og kan i høje koncentrationer øge risikoen for kræft, især hos sårbare grupper.
- Pesticider er kemikalier, der bruges til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. De kan også sive ned i grundvandet og påvirke kvaliteten.
- Grundvand dannes, når regn og smeltevand siver ned gennem jordlagene og samles i underjordiske magasiner. Disse magasiner er kilden til det drikkevand, vi tapper i hanen.
- Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er områder tæt på drikkevandsboringer, hvor der er særlige regler og fokus på at forhindre forurening.
Med sin særlige geologi og sine mange boringer har Aalborg Kommune et større ansvar end de fleste. Nu efterlyses både forståelse og handlekraft fra Christiansborg, så næste generation også kan få glæde af urenset og velsmagende drikkevand fra undergrunden.
Kilde og Foto: Aalborg Kommune
