Oryxkalve i savannestalden
Lige nu tripper bedårende søde oryxkalve rundt i savannestalden.
Aalborg Zoo er eneste sted i Danmark, hvor du kan se den stærkt truede antilopeart, som indtil for nylig var udryddet i naturen.
Aalborg Zoo har bidraget med dyr til et projekt i Chad i Nordafrika, hvor man genudsætter sabeloryxen i et beskyttet område.
Hvis du besøger savannestalden, kan du se mere om projektet.
Mere om Sabeloryxen:
Sabeloryx / Oryx dammah
Udbredelse: Sabeloryxen lever kun i indhegnede, beskyttede områder i Tunesien, Senegal og Marokko, som led i langsigtede genudsættelsesprogrammer.
Kropslængde: 190-220 cm.
Vægt: 135-140 kg.
Kønsmoden: 1,5-2 års alderen.
Drægtighed: 242-256 dage. Søger væk fra flokken for at kælve, men er tilbage igen få timer efter.
Antal unger: Normalt en
Føde: Græs og urter, frugt, rødder og blade.
Levetid: 17 år i fangenskab. I naturen ukendt.
Social adfærd: Færdes i grupper, der varierer i antal fra ganske få og helt op til 50 individer. Grupperne opsøger steder, hvor der falder regn og har en utrolig evne til at lokalisere regnfald. En gruppe kan gå over 90 km for at finde vand
Status: Sabeloryxen lever kun i beskyttede områder i Afrika.
Vidste du at:
- Sableoryx er den mindste af oryxantiloperne. Udover Sabeloryx findes også gemsbok og arabisk oryx.
- Næringsindholdet i de planter sabeloryxen æder, er meget lavt, og den må derfor bruge det meste af dagen på at lede efter føde
- Sabeloryx flokken føres normalt an af en af hunnerne, mens den dominerende han holder sig bagest i flokken. Hvis hunnen mister retningen i sin søgen efter vand, går hannen frem og leder flokken på rette vej igen.
- Sabeloryx er længe blevet jaget pga. sin smukke pels og de lange horn, som er eftertragtede jagttrofæer.
- Sabeloryxens værste fjender er løver og geparder, mens kalvene oftest angribes af mindre rovdyr som sjakaler og hyæner.
- Aalborg Zoo har været med til at genudsætte sabeloryx i Marokko
Kilde: Aalborg Zoo