Julepynt og nisseby i Aalborg Storcenter
Aalborg Storcenter er også pyntet op til en fantastisk jul. Med julelys i loftet og deres berømte nisseby på Centertorvet, bliver der julet igennem hos Aalborg Storcenter.
Op til jul er Aalborg Storcenter fyldt op med en masse spændende events.
D. 23 – 24. november kan børn komme og lave juledekorationer på Centertorvet kl. 11-15.
D. 30. november står nissemor/nissefar klar med dej og andre ingredienser, så børn kan komme og bage deres egne julesmåkager. Dette sker på Centertorvet kl. 11-15.
D. 1. december kan børn komme og dekorere en julesok på Centertorvet kl. 11-15.
Og for at gøre julen endnu mere cool har Aalborg Storcenter inviteret selveste Pyrus og Kandis, som kommer og underholder børn og barnlige sjæle med sang og sjov. Du kan møde dem d. 8. december kl. 14 på Centertorvet.
Kilde: Visit Aalborg