Truppen er udtaget til søndagens 3F Superligabrag på Aalborg Portland Park mod det øjeblikkelige, suveræne førerhold fra FC Midtjylland.
AaB er også selv inde i en stærk periode og kan i morgen vinde den fjerde kamp på stribe i 3F Superligaen, hvilket i givet fald vil være første gang siden november-december 2015.
Efter lørdagens træningspas er følgende 18 spillere inklusive 11 egenudviklede folk fra AaB Talent og 11 af AaB’s partnerklubber udtaget:
1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 7 Oliver Abildgaard, 8 Iver Fossum, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 27 Søren Tengstedt og 32 Kasper Pedersen.
Mikkel Kaufmann, Tom van Weert og Anders Bærtelsen er ukampdygtige.
Der er kickoff kl. 16.00, og billetter kan i forsalg købes her. Eller i billethusene på Aalborg Portland Park fra kl. 15.00.
AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2019 går ubeskåret til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, som efter efterårets første seks hjemmekampe allerede er sikret en donation på 74.868 kr.
kilde: AaBsport.dk