• Indsend nyhed
lørdag 7. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
20. februar 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Åbent hus i Boulders Aalborg med gratis klatring

Åbent hus i Boulders Aalborg med gratis klatring

 

Fra fredag den 27. februar til søndag den 1. marts inviterer Boulders Aalborg indenfor til åbent hus. I tre dage kan både børn og voksne prøve bouldering gratis i hallens normale åbningstid.

Der er fri entré hele weekenden, og gæster kan låne klatresko uden beregning. Dermed er det muligt at teste klatresporten uden at investere i udstyr på forhånd. Arrangementet henvender sig både til nysgerrige nybegyndere og til dem, der allerede har stiftet bekendtskab med sporten.

Fredag den 27. februar fra kl. 19.00 afholdes der desuden Late Night Boulders. Her vil hallen danne ramme om en aften med musik, stemningslys og nye klatreruter. De første 50 gæster, der ankommer efter kl. 19.00, får tilbudt en gratis øl eller sodavand. Åbent hus-tilbuddet gælder også denne aften.

Bouldering er en klatredisciplin, hvor man klatrer på lave vægge uden reb. Væggene er udstyret med tykke madrasser, som tager fra ved fald. Sporten kræver både styrke, teknik og problemløsning, men kan dyrkes på mange niveauer.

– Vi glæder os til at byde både nye og velkendte ansigter velkommen og håber at se en masse mennesker. Det er en god mulighed for at komme indenfor og prøve kræfter med klatringen i sit eget tempo, hvor man kan teste sine evner, opleve hvor sjovt bouldering er og mærke stemningen i hallen, siger Aske Poulsgaard der er halansvarlig for Boulders Aalborg.

Klatresporten har oplevet stigende interesse de seneste år. Ifølge Dansk Klatreforbund forventes antallet af klatrere i Danmark at nå op mod 40.000 inden 2030. Boulders blev etableret i 2009 og har siden åbnet fire klatrehaller i Danmark. Hallen i Aalborg åbnede i 2025 og er en del af den voksende klatrescene i Nordjylland.

Åbent hus finder sted på Skjernvej 4A, 9220 Aalborg Øst. Arrangementet afholdes fra kl. 10.00 til 22.00 alle tre dage.

Alle klatrende gæster over 16 år skal underskrive en ansvarsfraskrivelse inden klatring.

Kilde og foto: Boulders

 
Next Post
Færdsel på isen er ikke længere tilladt i Aalborg Kommune

Færdsel på isen er ikke længere tilladt i Aalborg Kommune

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.